Nyheder - 2010
 


Nyhedsbrev
August 2010

Læs nyeste nummer af Epokes nyhedsbrev her
 

 

Hjertestarter på Epoke A/S
August 2010

Epoke A/S har 2 hjertestartere placeret på virksomheden. Den ene er placeret i fabriksområdet og den anden i nærhed af receptionen. Sidstnævnte er tilmeldt www.hjertestarter.dk. Hermed kan såvel alarmcentralen som andre, der finder det nødvendigt, låne denne hjertestarter. Adgangen til hjertestarteren er fri alle hverdage i tidsrummet 8:00 til 16:00.

Den interne sikkerhedsorganisation på Epoke A/S finder det kun naturligt, at man som ansvarlig arbejdsgiver stiller sit udstyr til rådighed for såvel medarbejdere som det omkringliggende samfund. Men også virksomhedens ledelse er glad for, at så mange medarbejdere frivilligt har deltaget i et kursus i brug af en hjertestarter eller et kursus i førstehjælp.
 

 

Epoke A/S – en velkonsolideret ”AAA” virksomhed
August 2010

Det internationale ratingsbureau Dunn & Bradstreet har i juli 2010 tildelt Epoke A/S ”AAA” for særdeles høj soliditet. Epoke A/S er glad for denne udmærkelse, da det er med til at give vore kunder tryghed og samtidig viser den Epoke-koncernens finansielle styrke.

 

Nyhedsbrev på gaden
Maj 2010

Sidste nummer af Sprederen er på gaden. Læs den her (pdf)

 

Stor interesse for væskeseminar i Tyskland
Maj 2010

Epoke Maschinenbau og Epoke A/S afholdt i fællesskab den 5.-6.maj et større væskeseminar i Fulda, Tyskland. Seminaret havde deltagelse af fagfolk inden for væskespredning og gæster fra hele Tyskland, som har interesse i eller allerede har anskaffet denne teknologi med henblik på en mere effektiv glatførebekæmpelse.

Dag 1: Eksterne fagfolk holdt foredrag omkring væskespredning og forudsætninger herfor samt de resultater, der for nærværende er til rådighed i Tyskland.

Dag 2: Der blev givet en præsentation af det omfattende Epoke-produktprogram inden for dette område, idet Epoke A/S er den førende producent af væskespredere i Europa. Der var ligeledes lejlighed til at se en praktisk demonstration.

Seminaret var meget vellykket med over 130 deltagere, og man kunne konstatere stor interesse og en stor spørgelyst i forbindelse med seminaret.

Hermed blev det også dokumenteret, at der i Tyskland er stor interesse for emnet ”væskespredning”, og Epoke Maschinenbau og Epoke A/S glæder sig til at følge op på de mange kontakter, som blev etableret i løbet af de to dage.



 


Nye investeringer
Maj 2010

Ny væskeafprøvninghal
Det fortsat stigende salg af kombi-spredere bevirker, at Epoke A/S nu opfører en ny hal til test og afprøvning af kombi-spredere. Hallen, som skal stå færdig til 1. oktober 2010, vil være udstyret og indrettet på en sådan måde, at enhver kombi-spreder, der forlader fabrikken, vil være testet optimalt og have de korrekte dyseindstillinger.

Der er også tænkt på miljøet i forbindelse med opførelsen af denne hal, idet afprøvningsvandet recirkuleres.

Kursus- og udstillingsområdet hos Epoke A/S renoveres
Med henblik på at forbedre vore mange kursisters ophold hos Epoke A/S gennemføres nu en større renovering af kursus- og udstillingsområdet for at øge indlæring og give faciliteterne et mere tidssvarende præg.

Da virksomheden Epoke A/S samtidig er placeret i naturskønne områder og grænser op til skov og sø, vil der ligeledes ske ændringer i udendørsområdet, således at dette rekreative område i højere grad kan anvendes af både medarbejdere, kursister og andre besøgende.
 


Glatførebekæmpelse på cykelstier
Maj 2010

Stigende fokus på glatførebekæmpelse på cykelstier har medført, at Epoke A/S i øjeblikket er i færd med at fremstille en brochure, der viser de mange produkter, som Epoke A/S tilbyder til glatførebekæmpelse på cykelstier. Disse produkter omfatter tørstofspredere, væskespredere samt kombinationsspredere. Ligeledes findes mange af disse både som trepunktsophængte spredere og som lad- og trailermodeller. Kontakt derfor venligst en af vores sælgere, hvis du er interesseret i at vide mere herom allerede nu.
 


Kursus i håntering af motorsav + træfældning
Maj 2010

Epoke A/S har i marts måned gennemført en større kursusrække for vore medarbejdere i produktionen med henblik på dygtiggørelse og for at øge evnen til samarbejde i teams. Et at de mere utraditionelle kurser, der blev afholdt i denne periode, var også et motorsavs-kursus, selvom det ikke umiddelbart har relation til det arbejde, der udføres hos Epoke A/S. Omvendt havde Epoke A/S så mange træer på de omkringliggende grønne arealer, at kursisterne fik lov til at fælde en del af disse træer, og således var det en flok glade medarbejdere fra produktionen, der brugte en uge på at lære at håndtere en motorsav.
 


NYT KURSUSKATALOG!
April 2010

Epoke har den glæde at præsentere det nye kursuskatalog for 2010. Vi udsender katalog i løbet af næste uge, men du kan allerede nu gå ind og se hvilke kurser vi udbyder.

Læs kursuskatalog her (pdf)

OBS OBS! Vi gør opmærksom på at der er indsneget en fejl i kursuskataloget.

Kursus nr. 10-07 er IKKE et SW-3501 m. servomotor seminar, men et SIRIUS 3500 seminar.

Vi beklager fejlen.


Væske-seminar i Tyskland
Februar 2010

Epoke-gruppen har i samarbejde med Vejdirektoratet og fagfolk i Danmark arrangeret et seminar om væskespredning. Seminaret har for øje at bidrage med information omkring maskintyper, dysesystemer, tøeffekt, spredeteknik og forudsætninger for omstilling til væskespredning samt erfaringsudveksling mellem brugerne.

Der vil være foredragsholdere fra Tyskland og Danmark.

Seminaret finder sted den 5.+6. maj 2010 i Fulda.

Har man lyst til at høre mere om dette arrangement, kontakt da Epoke Maschinenbau på tlf. 06659/9869630 eller kontakt direktør Werner van Bebber på werner.van.bebber@epoke.de
 


EpoSat nu også i Frankrig
Januar 2010

Epoke A/S har i samarbejde med sin forhandler i Frankrig, Jean VILLETON SARL., solgt den nyeste teknologi inden for glatførebekæmpelse. Det kendte skisportssted, Megéve i alperegionen nær Mont Blanc, har netop investeret i 2 stk. SIRIUS AST og 1 stk. IGLOO S-2400 spredere. Sprederne er udrustet med dataopsamling (Vinterman Light) og EpoSat (GPS-styret spredning). Investeringen har vakt opsigt i det franske og er tilmed blevet vist på fransk national fjernsyn. Videoen kan ses ved klip på nedenstående link:

http://www.youtube.com/watch?v=fyto4erjZ7M
 


TV-indslag med Epoke
Januar 2010

Epoke A/S har været vist i forskellige tv-medier i januar. Klik herunder og se tv-indslagene.

Epoke A/S i TV-avisen på DR1

Epoke væskespreder vist på VOX-kanal i Tyskland

TV2 Lorry - Bornholm og GPS-styret spredning


PIARC kongres i Canada
Januar 2010

Epoke A/S deltager i år på International Winter Road Congress i Quebec City, Canada. Det er organisationen PIARC, der står bag denne kongres, som afholdes hvert 4. år.

Epoke A/S’ forhandler i Canada/USA Epoke North America Inc. har til denne kongres arrangeret 2 stande i udstillingshallen. Den nye væskespreder VIRTUS AST og SIRIUS COMBI S-4402 udstilles, og repræsentanter fra Epoke A/S vil også være til stede på kongressen.

Kongressen afholdes i dagene 8. – 11. februar 2010.

Mød Epoke A/S’ danske repræsentanter og Epoke North America Inc. på stand nr. 825 og på ”vehicle area L”

Læs mere om kongressen på: http://www.aipcrquebec2010.org/index.php?option=com_frontpage&Itemid=1
 


Arkiv::
Nyheder 2009