|
Epokes serviceorganisation
Hos Epoke prioriteres service højt, for
service er en afgørende faktor ved salg af vintermateriel. I
tilfælde af nedbrud skal maskinerne kunne repareres inden for
meget kort tid, så de hurtigt kan komme tilbage på vejene. Epoke
har det beredskab, der kræves for at leve op til den
forpligtelse, og virksomheden servicerer i dag de fleste danske
kommuner, Vejdirektoratet og en række private virksomheder.
Vores 7 danske servicemontører er fordelt over hele landet, og
kan derfor på kort tid nå kunderne, hvor de varetager service på
spredere, sneplove og blandeanlæg. Det indebærer alt fra
klargøring over ibrugtagning til løbende vedligeholdelse både i
og efter vintersæsonen.
Servicefunktionen omfatter også en lang række åbne kurser,
ligesom der kan aftales virksomhedsspecifikke interne kurser for
udvalgte medarbejdergrupper.
På fabrikken i Vejen i Sydjylland sidder erfarne medarbejdere
altid klar til at yde telefonisk support. Her kan brugerne få
løst problemer og få svar på store og små spørgsmål. I
vintersæsonen - fra oktober til april - tilbyder vi desuden en
24-timers tilkaldevagt, hvor det altid er muligt at få kontakt
til en servicemontør.
24-timers service gør sig også gældende, når det drejer sig om
reservedele. Vores store lager betyder, at vi kan garantere
levering af slid- og reservedele i Danmark senest 24 timer efter
bestilling.
Serviceværkstedet i Vejen servicerer kommuner i nærområdet, og
både her og i Randers-afdelingens værksted udføres en række
montageopgaver.
Dataopsamling og GPS-styret spredning er andre væsentlige
elementer i Epokes ekspertise, og medarbejderne har gennem årene
oparbejdet en stor erfaring i opsætning, afprøvning, fejlfinding
og andre serviceopgaver.
VINTERTJENESTE HOTLINE

|
|